|
|
Klimacamp i hjertet af KøbenhavnSom en værdig finale på Klima- og Energiministeriets 1 ton mindre-klimakampagne åbner i dag en jule-klimacamp på Højbro Plads i København. Det sker, samtidig med at FN’s klimatopmøde løber af stabelen. Bag arrangementet står Publikum Kommunikation i samarbejde med fem danske spejderkorps, den landsdækkende radiostation NOVAfm, ejendomsmæglerkæden home og byggekoncernen Saint-Gobain.
Klimacampen lyser markant op i vintermørket for alle de forbipasserende på Strøget i de travle juledage. Der er lejrbål, café og masser af CO2-spareråd på klimacampen, som står markant i bybilledet med en stor, lysende "plakatsøjle-indgangsportal" tværs hen over Højbro Plads nede ved Strøget.
Byggekoncernen Saint-Gobain fremviser to eksemplarer af verdens første lavenergi lege- og annekshus, Playhouse, konciperet af Publikum Kommunikation. Det ene hus er præmie i en sms-baseret klimaløfte-konkurrence, som Radio NOVAfm gennemfører. Dette hus fungerede også som live-radiostudie for kanalen under topmødet. Radiodækningen er udviklet i samarbejde med Publikum Kommunikation.
Det andet Playhouse bliver bygget dag for dag på pladsen og vil blive udloddet til vinderne af en konkurrence arrangeret i samarbejde med ejendomsmæglerkæden home. Og popikonet Rasmus Seebach åbner lejren med en unplugged koncert.
|