Publikum Kommunikation
lautrupsgade 7
DK-2100 København Ø
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder
Det vigtigste vindue til dine kunder
Godt og gennemtænkt webcontent er det vigtigste fundament i al kontakt til dine kunder eller til borgere. Det er her, de først søger information; og det er her, de afgør købet. Vi tror på webcontent, der er så målrettet på dine kunder som muligt. Indrettet til at svare på deres spørgsmål; ud fra deres behov lige nu. Nemt og hurtigt, men med den fulde historie nedenunder. Så de holdes i hånden helt hen til handlingen. Og så de kommer tilbage.
  Vi leverer alt fra effektivt tekstcontent til komplette websites – inklusive styring af vores eller dine grafikere og programmører. Vi er stærke på at skabe strukturen og vælge vinklerne, så din modtager bliver trukket med ind og finder, hvad han søger. For det er det primære. Men vi kan også de interaktive gadgets, som skaber involvering. Og vi kan styrke din langsigtede synlighed i webuniverset. Det er nemlig ved at udvikle sig til den vigtigste PR-platform.

Omfattende portal om store
energibesparelser i boligen

I 2009 lancerede vi for Klima- og Energiministeriet Danmarks hidtil mest ambitiøse og bruger-orienterede spareportal for danske husejere.

Energisparebolig.dk blev portalen, hvor danske husejere for første gang får adgang til samlet, behovsstyret og letforståelig hjælp til store energibesparelser i boligen. Publikum Kommunikation stod for hele konceptet. Læs mere om idéudvikling, produktion, markedsføring, partnersamarbejde og PR for Energisparebolig.dk her.

Energisparebolig.dk består af to dele:


Del 1: Test dit eget hus - hvad er bedst, og hvad sparer du?
Del 1 er en interaktiv, ”personlig” guide, hvor husejere på et par minutter kan teste deres eget hus, og få en detaljeret liste med råd om, hvor de bedst kan sætte ind i netop deres egen bolig. Komplet med tips og forslag til forbedringer og med grove overslag på, hvor meget energi, CO2 og udgift, man som boligejer vil kunne spare årligt.

Del 2: Trin-for-trin indsigt om hele processen
Del 2 en leksikondel, hvor de vigtigste veje til energi-besparelser gennemgås grundigt inden for disse otte områder: isolering, vinduer, jordvarme, luft til vand-varmepumper, luft til luft-varmepumper, solvarme, solceller og biobrændsel. Her får husejerne klarlagt fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, får indsigt i teknikken, indsigt i hele den praktiske proces, og hvad løsningen vil gøre ved deres hus, tips til at komme godt i gang og ikke mindst gode regneeksempler på, hvad man kan spare, og hvad det koster.

De bedste eksperter – men ud fra mit behov
Alt content i Energisparebolig.dk blev skrevet fra grunden af og ud fra et meget omfattende researcharbejde, hvor vi samlede viden fra en lang række af landets førende eksperter på det tekniske, det praktiske og økonomien. Derfor fik borgerne her for første gang en grundig samling af viden, som hidtil ikke har været tilgængelig eller har været svær at finde - og vel at mærke med ministeriet som den troværdige afsender. Alt i sitets strategi, sprogform og struktur var tilrettelagt efter at formidle det svære stof let tilgængeligt, forståeligt, konkret og nøje disponeret efter den almindelige husejers behov og vigtigste barrierer.

NYHED:
Grundskole: Succes med pressemeddelelser
Nu skal du have succes med dine pressemeddelelser. Her er et basiskursis.
NYHED:
Nu er den bedste webdesigner en tekstforfatter
Fokuser på indhold – en tekstforfatter kan være din bedste webdesigner.