Publikum Kommunikation
Valkendorfsgade 30
DK-1151 København K
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder

1700 frivillige uddelte 115.000 stykker morgenbrød

Tidligt her til morgen gik ikke mindre end 1700 frivillige fra danske NGO’er på gaden, hvor de uddelte 115.000 stykker morgenbrød til danskerne. Aktiviteten er et led i kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som skal fortælle danskerne den kendsgerning, at hjælpen til u-landene har skabt kolossale resultater, og at det nu går fremad i mange af verdens fattige lande.

Ideen med morgenbrødet var at give danskerne en gave, at sige tak til danskerne for den indsats, som har medvirket til at skabe en positiv udvikling. Og så skulle det duftende morgenbrød lokke danskerne til at læse de måske ret overraskende, positive nyheder. Normalt møder vi jo kun de negative historier om u-landene – om katastrofer, korruption osv.

Bollerne var naturligvis doneret af Kohberg, og foruden de mange frivillige fandt man ude på gader, torve og ved stationer en række top-politikere fra næsten samtlige Folketingets partier, også nuværende og tidligere ministre plus mange lokale borgmestre, biskopper og byrødder.

Bollerne var pakket ind i en pose, hvor danskerne kunne læse de gode nyheder om fremskridtene i u-landene, og i togene kunne danskerne læse videre, for trafikavisen MetroXpress var indpakket i kampagnens 4-siders avis. For naturligvis skulle verdens bedste nyheder serveres i et avisunivers.

Verdens Bedste Nyheder er en oplysningskampagne drevet af NGO Forum (de danske bistandsorganisationer), Danida og FN. Kampagnens idé og eksekvering er udført af Publikum Kommunikation i samarbejde med bureauerne InVirke og 2+1.

NYHED:
Grundskole: Succes med pressemeddelelser
Nu skal du have succes med dine pressemeddelelser. Her er et basiskursis.
NYHED:
Nu er den bedste webdesigner en tekstforfatter
Fokuser på indhold – en tekstforfatter kan være din bedste webdesigner.