Publikum Kommunikation
Valkendorfsgade 30
DK-1151 København K
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder
Der skal være mening med galskaben
Vi fraråder flere events, end vi skaber. Og det siger ikke så lidt, for vi har efterhånden rigtig mange og sære events på samvittigheden. Men et event kommer kun til at swinge, hvis der er mening med galskaben. Det skal ramme et behov hos modtagerne – eller formidle en pointe så stærkt, sjovt eller overraskende, at det brænder igennem. Ellers bliver røde løbere, balloner til børnene og pressemøder nemt bare tomme kalorier.   Til gengæld kan det virkelig stærke event skabe en synlighed eller kontaktflade, der ellers er næsten umulig at opnå.
Hos Publikum udvikler vi ideen, vi får produceret materialerne og den overraskende dims, vi står for kontaktarbejdet, for pressen og for alt det praktiske. Fra pressemøder til vinsmagninger på den store klinge, overraskende gågade-events og landsturnéer.

  WÆKJVN

Noma-kokke og minister rykker ud
til en benhård kollegie-dyst

Der er masser af velsmag i ultra-klimavenlig mad. Det beviste tre gourmetkokke fra den Michelin-berømmede Restaurant Noma, da de serverede lækre retter i et lille køkken på Otto Mønsteds Kollegium i København. Ved bordene denne maj-torsdag i 2008 sad en snes kollegianere samt klima- og energiminister Connie Hedegaard - i øvrigt i en lang og intens samtale gennem hele måltidet.

5 store kollegier i benhård klimakamp
Begivenheden var en del af "Kollegiernes Klimakamp", et månedlangt event under klimakampagnen ”1 ton mindre”, hvor fem traditionsrige kollegier i København dystede indædt på energi- og vandbesparelser, på klimaløfter - og på hvor stærkt de kunne mobilisere alle beboerne. Mad-eventet var arrangeret af Publikum Kommunikation, der også tilrettelagde Klimakampen sammen med et hold brændende engagerede repræsentanter fra de fem kollegier – og fik Coca-Cola med på ideen som sponsor. Vinder-kollegiet vandt en fest med en af dagens mest cool og efterspurgte DJ's.

Events med stærk pressedækning
Undervejs blev der afviklet fem events, som var med til at sætte den store kollegiedyst på dagsordenen i pressen. Det skabte fx tårnhøje seertal på Ekstra Bladet TV, da et hold undertøjsklædte kollegianere viste en radikal måde at spare på vandet og varmen – med udendørs fællesbadning.

Men netop at få et event med fokus på mad undervejs stod højt på kollegianernes ønskeliste. Det lykkedes at få Noma med på ideen, udvikle et sært særlige råd om klima og mad fra ministeriet til lejligheden – og selvfølgelig få pressen med, der måtte stå klinet op ad væggene og fotografere ind ad døren i det meget tætpakkede køkken. Til gengæld fik de lov at smage med på kokkenes 3-retters menu sammensat af billige og CO2-rigtige råvarer som strandurt, ramsløg, aspargessaft, aspargesstængler, havesyre og rapsolie.

Samme aften bragte DR Update et næsten 2 minutter langt indslag om eventet, og Berlingske.dk havde en lang artikel med titlen ”Stjernemad på kollegiet på den energivenlige måde”, som også blev bragt over to sider i avisens printudgave dagen efter. For at nævne lidt af pressedækningen af den usædvanlige begivenhed.
NYHED:
U-landskalender i ny rekord
Over 100.000 skolebørn fordyber sig i undervisningsmaterialet til U-landskalenderen.
NYHED:
God til ord og strategi
Caspar Haarløv er ny kommunikationskonsulent i Publikum Kommunikation.