Publikum Kommunikation
lautrupsgade 7
DK-2100 København Ø
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder
Vi skaber PR – med eller uden pressen
PR er en integreret del af alt, hvad vi gør hos Publikum. Derfor er der ikke én case på disse sider, der ikke samtidig har fået dækning i pressen, på nettet eller i andre medier. Nedenfor ser du bare et lille udvalg. Vi har lang erfaring som journalister og ledere ”på den anden side af skrivebordet” og er derfor skarpe på at tænke vinkler og skabe historier, så de passer på bestemte mediers dagsordener – og så alle får glæde af indsatsen.
  Vellykket PR handler om at se sit budskab med mediets øjne – og med slutmodtagerens. Men også om at gøre det nemt for mediet at håndtere sagen. Også, når det er en "møgsag". Man bliver altid blind på sit eget felt, og derfor finder vi ofte oplagte historier, som kunden aldrig selv har tænkt på. Men vi arbejder også med fremtidens stærke web-PR, der udnytter søgemaskinerne til at skabe effektiv synlighed direkte over for målgruppen – uden om pressen.

Arkitektur i verdensklasse på Bispebjerg

Et af årtiets mest nyskabende – og spændende – lejeboligbyggerier i København rejste sig på Bispebjerg Bakke. Det var nybrydende på mange felter og tænkt som et byggeteknisk "fyrtårn", der kan vise nye veje frem for byggebranchen i Danmark. Det var tegnet i smukke, organiske former af den kendte danske kunstner Bjørn Nørgaard, og selve byggeprocessen var helt ny – et ægteskab mellem moderne, effektivt byggeri og masser af "gamle" håndværk med exceptionelt fine materialer. Publikum Kommunikation stod for hele PR-arbejdet, blandt andet content til et pressesite, et pressekit med en række dybtgående faktaark om de spændende byggetekniske specialiteter og fotos, der gik tæt på både helheden og de sublime detaljer.

Omfattende pressedækning
Bag byggeriet stod en partneringmodel, der i sig selv var usædvanlig: Bygherrerne Realea og Haandværker-foreningen i Kjøbenhavn – med Kuben Byggeplandata som rådgiver, NCC som hovedentreprenør, Boldsen & Holm som arkitekter og Carl Bro som ingeniører. Plus en lang række udvalgte håndværkere.

Her var altså tale om en helt særlig satsning, og det skulle presseindsatsen afspejle. Derfor valgte vi at brede det ud med både basisinformation til dagspressen, tv og radio og baggrundsmateriale til de journalister – primært fra fagpressen – som kunne tænde på at gå i dybden. Byggeriet opnåede en omfattende pressedækning.

NYHED:
Grundskole: Succes med pressemeddelelser
Nu skal du have succes med dine pressemeddelelser. Her er et basiskursis.
NYHED:
Nu er den bedste webdesigner en tekstforfatter
Fokuser på indhold – en tekstforfatter kan være din bedste webdesigner.