Publikum Kommunikation
lautrupsgade 7
DK-2100 København Ø
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder
Kampagner der fortæller stærk historie
Vi mener selv, at vi har et særligt speciale i at give kampagner luft under vingerne. Skabe en stram linje i en ny kampagne. Eller skabe et løft og nye, effektive ”annekser” i et eksisterende univers. Vores tilgang er strategisk: Det handler om at skære så skarpt som muligt ind til den røde tråd, der kan udfolde den præcist rette historie over for de rigtige målgrupper. Så de faktisk bliver ramt, hører budskabet, bliver involveret.
  Også når budgettet er begrænset, eller man gerne vil nå videre, end traditionelle indrykninger kan klare. Ud fra strategien bygger vi den byge af tiltag, der velsmurt udfolder fortællingen og skaber de gode delhistorier. Med events, PR, markedsføring, intern kommunikation, web, nyhedsbreve, outdoor, involvering af  partnere eller andet. Vi kan styre helheden – og levere den. Eller arbejde som kreativ underleverandør.

Fattigdoms-kampagnen, der vendte alting på hovedet

Hjælpen til u-landene skaber enorme resultater, og det går langt bedre, end du tror: For første gang blev udviklingshjælp markedsført over for danskerne på positive historier, på et stort virksomhedsengagement og på, at 1700 frivillige fra alle danske u-landsorganisationer gik på gaden for at give danskerne en gave.

Nyskabelser skabte massiv effekt for små penge
Kampagnen var en nyskabelse på alle planer og spillede på en stribe utraditionelle virkemidler. Kampagnen blev sat i søen af paraplyorganisationen NGO-forum og dens afsendere og engagerede aktører var både Danida, FN og hele 80 danske udviklings-organisationer i fællesskab. Og 58 virksomheder gik med som partnere for at bære budskaberne ud. Resultatet var massiv medieopmærksomhed, stort kendskab i befolkningen og stort engagement indadtil i NGO-miljøet – på få uger og et beskedent budget.

Opgaven: En hård nød at knække
Opgaven var at udbrede kendskabet i befolkningen til FN’s otte ”2015 Mål” for bekæmpelse af fattigdom i ulandene samt det faktum, at det faktisk går stærkt fremad med at indfri dem. En svær tematik at få fokus og troværdighed på over for medierne og den brede befolkning – og med et budget til bureauet på 1,5 millioner.

Stærkt bureausamarbejde
Bureaukonkurrencen blev vundet af Publikum Kommunikation, der sammen med vort ”partnerbureau” inVirke stod for strategi og koncept, PR, hvervekampagne og sparring med virksomhedspartnere, megen tekst og webcontent og rollen som løbende strategisk rådgiver for kundens kampagneledelse, der bestod af repræsentanter for Danida, Udenrigsministeriet, UNDP og ledende NGO’er. Kampagnen blev løftet i samspil med bureauet 2+1, der blandt andet stod for hele det grafiske koncept.

Choknyhed: Det går ufattelig godt!

 

Opgaven blev løst med kampagnekonceptet Verdens Bedste Nyheder, der skulle gennemhulle de gamle myter og flytte holdninger ved at overraske danskerne positivt. Vi ville give danskerne en tak for indsatsen indtil nu og sagde: keep up the good work. Grundbudskabet var en stribe overrumplende fakta med kioskbasker-kvalitet, der viste, at det går ufattelig godt i u-landene. At der er skabt forbløffende store og varige resultater. Og at fattigdommen kan rent faktisk kan udryddes. Gennem al kommunikation løb FN’s 2015 Mål som årsag og målestok for fremskridtene.

Et mangesidet nyhedsunivers
Konkret blev kampagnen udrullet i et avispræget nyhedsunivers i bl.a. annoncer, events, kampagneaviser, store omrejsende nyhedssøjler, web, Facebook, PR og en intern kampagne overfor de mange tusinde medarbejdere i partnervirksomhederne.

Ekstrem troværdighed: Alle er med
Kampagnen fik folkesagskarakter og troværdighed, fordi budskaberne blev båret ud af et så bredt net af aktører og alliancer. Hele udviklingsmiljøet stod for første gang sammen om et fælles kampagnekoncept og mange organisationer – blandt andet alle de store og kendte – bar selv budskaberne ud gennem deres magasiner, web, facadebannere, nyhedsbreve og events.

Men helt nyt for miljøet var også, at det lykkedes at bygge et partnerkoncept, som bragte 58 danske virksomheder og institutioner med ind som aktive partnere. De var afgørende for resultaterne, fordi de bar budskaberne ud til de vigtigste målgrupper blandt medarbedjere og kunder via blandt andet web, annoncer, nyhedsbreve og emballager.

1700 NGO’ere og kendisser på gaden med en gave
Vi skabte også konceptet til et hoved-event, hvor 1700 frivillige en septembermorgen gik på gaden 72 steder over hele landet og uddelte 115.000 stykker morgenbrød fra Kohberg pakket ind i en særlig avispose. Bistået af top-politikere fra næsten samtlige foketingets partier, også nuværende og tidligere ministre plus mange lokale borgmestre, biskopper og byrødder.

Omfattende mediedækning
Samme dag var MetroXpress pakket ind i kampagnens 4-siders avis. Og gennem de fem mest aktive uger, bragte MetroXpress som en engageret mediepartner ca. 20 dages dækning af Verdens Bedste Nyheder. Men en effektiv PR-strategi gav også en omfattende dækning i andre aviser, radio, TV og webmedier. Plus ikke mindst en vigtig diskussion indadtil hos ledende medier, om dækningen af u-landsområdet generelt er for skæv og for negativ.

 


NYHED:
Grundskole: Succes med pressemeddelelser
Nu skal du have succes med dine pressemeddelelser. Her er et basiskursis.
NYHED:
Nu er den bedste webdesigner en tekstforfatter
Fokuser på indhold – en tekstforfatter kan være din bedste webdesigner.