Publikum Kommunikation
Valkendorfsgade 30
DK-1151 København K
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder

SMS-kampagne om klimaløfter
på 25 millioner colaflasker

Publikum Kommunikation udvikler sammen med Coca-Cola Danmark og klima- og energiministeriets klimakampagne ”1 ton mindre” et SMS-baseret koncept, som giver unge mulighed for at møde kampagnen og afgive et klimaløfte, der er tilpasset de unges hverdag og muligheder.

I nært samarbejde med læskedrikgigantens bureauer udvikles en kampagne, som annonceres på 25 millioner Coca-Cola-flasker.

Bagsideetiketten på de mange flasker indeholder kampagnens logo, en opfordring til at hjælpe klimaet ved at reducere sit personlige CO2-udslip og det særlige klimaløfte med opfordring til tre adfærdsændringer, som egner sig til SMS-mediet.

Coca-Cola kører samtidig et tema på sin velbesøgte hjemmeside og en in-store-kampagne i over 300 supermarkeder, hvor ”1 ton mindre”-budskaber bliver synliggjort på plakater, standere og ”Så meget fylder 1 kg CO2”-balloner. Desuden udvikles en applikation, der bærer kampagnen samt en udvidet version af klimaløftet over på Facebook.
NYHED:
U-landskalender i ny rekord
Over 100.000 skolebørn fordyber sig i undervisningsmaterialet til U-landskalenderen.
NYHED:
God til ord og strategi
Caspar Haarløv er ny kommunikationskonsulent i Publikum Kommunikation.